RPA-udvikling

RPA-udvikling

Formålet med denne servicebeskrivelse er at give eksisterende såvel som nye kunder indsigt i, hvilke opgaver Statens Administration tilbyder i forbindelse med RPA-udvikling.

Opgavesplit

I Statens Administration tilbydes en ”end-to-end” service med afklaring, udvikling og drift af robotter. Statens Administration tilbyder projektledelse, procesafklaring og design, dokumentation, RPA-kodning såvel som langsigtet drift og vedligehold af robotter. Statens Administration har et tæt samarbejde med Statens IT vedrørende RIA-platform (Robot It Arbejdsplads) og assisterer gerne med kundevendte afklaringer og opsætning hos Statens IT.

Til udvikling af robotter anvendes RPA-værktøjet UiPath, som er et af de mest udbredte i Danmark såvel som internationalt. Statens Administration har stor erfaring i dette værktøj og i samspil med Statens IT, kan der leveres en service, hvor kunden ikke behøver at have indgående kendskab til hverken RPA-værktøj eller platform. Med et etableret setup på både drift og overvågning, skal kunden ikke have fokus på den daglige drift, men i stedet på robottens leverance og den forretningsmæssige værdi.

Der er mulighed for at vælge flere samarbejdsvariationer. Statens Administration kan varetage en større eller mindre del af opgaven – alt efter hvor kunden ønsker, at opgavesnittet skal placeres.

FAKTA

PDD: Process Definition Document (procesbeskrivelse)
SDD: Solution Design Document (teknisk beskrivelse)
RPA: Robotic Process Automation (procesautomatisering via softwarerobotter)
RIA: Robot IT Arbejdsplads (IT-platform til robotter)
UiPath: Værktøj/programsuite til procesautomatisering
Orchestrator: Central styreenhed til at administrere og overvåge robotter i UiPath