Lønkontrol og lønkontrolplaner

Ydelsen introducerer jeres institution til standardlønkontroller med afsæt i Økonomistyrelsens vejledning og giver jer redskaber til udarbejdelse af den obligatoriske lønkontrolplan.

Som kunde i Statens Administration er jeres organisation forpligtet til at udarbejde og vedligeholde en lønkontrolplan, som beskriver de kontroller, I foretager på lønområdet. Økonomistyrelsens vejledning om lønkontrol – koncept og rammer – danner grundlaget for lønkontrol i staten på såvel kundesiden som i Statens Administration. 

Lønkontrolplanen nedbringer risikoen for, at der selv i et komplekst opgavesplit ikke forekommer dobbeltkontroller eller mangel på kontrol.

På baggrund af Økonomistyrelsens vejledningsmateriale tilbyder Statens Administration ydelsen ”Lønkontrol og lønkontrolplaner”, hvor jeres institution introduceres til vejledningens anbefalinger i forhold til oprettelse af en lønkontrolplan, og hvilke kontroller I bør gennemføre.

Med ydelsen får I ligeledes en skabelon til jeres lønkontrolplan samt underliggende kontrolbeskrivelser af udvalgte kontroller, som bør udføres på jeres del af opgavesplittet.

Ydelsen har dermed til formål at hjælpe jer skridtet videre fra vejledningsmaterialet til implementering i jeres institution, så I selv bliver i stand til at arbejde sikkert og effektivt med lønkontroller og jeres lønkontrolplan.

Servicepakke

Her kan du læse om indholdet i den servicepakke, Statens Administration tilbyder.

Forberedelse

For begge servicepakker gælder det, at forløbet igangsættes med et opstartsmøde. Her gennemgås forventningerne til processen, ligesom vejledningsmateriale samt Statens Administrations lønkontroller vil blive præsenteret.

Vejledning

Den målrettede vejledning formidles gennem én eller flere workshops afhængigt af valg af servicepakke.

Afslutningsvis foretages en evaluering.

For Servicepakke B modtages desuden standardmateriale i form af en lønkontrolplan og underliggende kontrolbeskrivelser, som kan justeres i forhold til jeres organisation.

Pris

Prisen for ydelsen følger Statens Administrations prisfolder, der fremgår af www.statens-adm.dk.

Prisen afregnes som IDV-ydelse til konsulenttimepris.

Køb af vejledningsydelsen påvirker ikke statslige kunders eksterne konsulentbudget.

Se Statens Administrations aktuelle prisfolder her