Refusionen på den statslige Fleksjobordning afhænger af medarbejderens ansættelsesdato. Beregningsgrundlaget til Fleksjobordningen skal fratrækkes den refusion, der gives fra kommunen.
Refusionssatsen afhænger af, hvornår personen er ansat i fleksjobbet. Refusion udbetales til institutionens NemKonto.
Personens ansættelsestidspunkt | Regler for tilskud |
---|---|
Før 1. april 2002 | 100 procent af beregningsgrundlaget |
1. april 2002 - 4. juli 2006 | 50 procent af beregningsgrundlaget |
5. juli 2006 - 31. december 2012 |
50 procent af beregningsgrundlaget opgjort indenfor følgende maksimum på lønudgiften: Maksimal lønudgift (kr./kvartal)
|
Efter 1. januar 2013 |
Kommunen udbetaler flekslønstilskud direkte til den fleksjobansatte medarbejder. Dette flekslønstilskud skal derfor hverken indregnes i lønudgiften eller fradrages i beregningsgrundlaget.
|
Faktisk lønudgift ÷ visse løndele ÷ evt. andre lønrefusioner og tilskud
= beregningsgrundlaget
Løndele, der ikke kan medregnes, omfatter over-/merarbejdsbetaling, engangstillæg/vederlag, rådighedstillæg, bidrag til fleksjobordningen eller løn under ferie, der ikke er optjent i fleksjobbet.
Andre refusioner og tilskud, som skal fradrages, opgøres som summen af den refusion mv., I har modtaget fra andre. Det vil fx sige refusion fra kommunen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, syge-og barselsdagpenge eller refusion og løntilskud, I har modtaget efter anden lovgivning.
Den andel af beregningsgrundlaget, der refunderes, afhænger af, hvornår personen er ansat i fleksjob.
Ansøg om refusion digitalt på fleksbarsel.dk
Hvis du skal søge for en statsinstitution, skal du vælge blanketten fleksjob-refusionsanmodning-statsinstitution.
Hvis du skal søge for en tilskudsmodtager, skal du vælge blanketten fleksjob- refusionsanmodning ikke-statslige institutioner.
Titel: Telefontid mandag-torsdag kl. 10-14 og fredag kl. 10-13
E-mail: fleksbarsel@statens-adm.dk
Telefon: 2228 6910