I denne brugervejledning kan du læse om, hvorfor der kan ske standset lønanvisning, hvordan du forholder dig og de max-grænse beløb der findes i lønsystemet.
Hvis en løn er fejlberegnet og man gerne vil standse den, inden udbetalingsdatoen, er der følgende metode hertil.
Lønnen kan standses manuelt via:
En lønudbetaling kan tidligst standses de sidste to dage før dispositionsdagen.
Læs mere om manuel standsning af lønanvisning på NemKontos hjemmeside
Eventuelle spørgsmål om standsning af enkeltbetalinger via NemKonto, rettes til NemKontosupporten: tlf. +45 4460 6368 eller mail support@nemkonto.dk
Vigtigt: Når du har standset en løn, skal du foretage rettelse i lønsystemet og indrapportere det standsede beløb på løndel 2913, som konterer på konto 61.50.
Lønnen standses automatisk, når den samlede nettoudbetaling overstiger den fastsatte max-grænse på kr. 70.000,00, eller institutionens egen max-grænse, hvis denne er ændret (læs punkt 3).
Når en anvisning bliver standset (automatisk), er den ikke med på bankbåndet til Danske Bank. Der sker derfor heller ingen refusion fra institutionens bruttolønsrefusionskonto til Økonomistyrelsen. Beløbet vil stå på institutionens regnskabskonto beholdningskonto 95.11, med angivelse af cpr.nr.
Hvis beløbet skal udbetales til lønmodtager, skal du foretage en manuel udbetaling og udligne konto 95.11.
Du kan se en standset anvisning i lønsystemet på følgende måder:
Du skal kontrollere om beløbet er korrekt eller der er sket en fejl:
Hvis en udbetaling overstiger beløbsgrænsen i SLS (som pr. default er på kr. 70.000), vil betalingen blive standset. Dette er en sikkerhedsforanstaltning, så der er mulighed for at reagere, hvis udbetalingen/beregningen er sket ved en fejl.
På løntjekket i HR-Løn vil udbetalingen/anvisningen stå markeret med rødt med teksten: Skal anvises manuelt. Dette betyder at der ikke vil ske udbetaling, såfremt man ikke foretager sig noget.
Det kan dog være reelt at beløbet skal udbetales, og derfor skal man følge en af nedenstående måder.
Der er 3 forskellige måder, når man skal anvise beløb over max-grænsen:
Du kan indrapportere det ønskede max. beløb (som lønmodtageren skal have udbetalt) under Faste felter, diverse grundlagsfelter 2 i SLS i feltet Max. standset anvisning.
Feltet nulstilles efter hver lønkørsel, dvs. ændres tilbage til institutionens almindelige max-grænse, som typisk er kr. 70.000,00.
Du kan anvende løndel 244 max. standset anvisning, som er en løbende løndel, der opsætter max. ud fra beløbet, der er indrapporteret i Felt 1.
Under Faste felter, diverse grundlagsfelter 2 opsættes beløbet i feltet Max. standset anvisning, og så længe løndelen er i kraft i beregningsperioden, anvendes det indrapporterede max-beløb for lønudbetalingen.
Hvis funktionaliteten skal sættes ud af kraft, skal du slette løndelen (ikke kun sætte den i afgang).
Hvis du har mange store udbetalinger til ansatte i en enkelt lønkørsel, kan du undgå automatisk standsning af løn, hvis du får hævet max-grænsen til denne lønkørsel, (dette bør dog kun anvendes ved mange store udbetalinger).
Den normale max-grænse (typisk kr. 70.000) anvendes igen i efterfølgende lønkørsel.
Du kan oprette en sag på Serviceportalen for at få hævet grænsen permanent i jeres institution.