I denne vejledning kan du læse om, hvordan du indrapporterer samt hvilke løndele, som du kan anvende i forbindelse med senior- og fratrædelsesordninger. Du kan læse mere om reglerne i PAV: • Senior- og retræteordninger: kapitel 33 • Frivillig fratræden: kapitel 30 Samt i cirkulære om aftale om Senior- og fratrædelsesordninger Perst.nr. 043-11
Aftrapning (deltid) iht. § 3 i perst.nr. 043/11
Etablering af seniorordning med aftrapning i tid forudsætter, at den ansatte er fyldt 60 år, når seniorordningen træder i kraft - samt at vedkommende i sammenlagt 10 år har været ansat inden for staten og folkekirken mv. Arbejdstiden skal udgøre mindst 15 timer pr. uge efter nedsættelsen.
I forbindelse med aftrapningen kan ansættelsesmyndigheden bevilge, at den ansatte får indbetalt hidtidigt pensionsbidrag, og for tjenestemænd kan der bevilges optjening af uændret pensionsalder.
Aftrapning i job/charge (retræte) iht. § 6 i perst.nr. 043/11
Etablering af seniorordning med aftrapning i job/charge forudsætter, at den ansatte er fyldt 55 år, når seniorordningen træder i kraft - og at den ansatte efter ansøgning overgår til en lavere placeret stilling efter i de seneste 10 år at have været ansat på fuld tid i en stilling med ledelsesansvar eller arbejdsledelse eller i en tilsvarende krævende stilling inden for staten og folkekirken mv.
Ansættelsesmyndigheden kan også her bevilge, at tjenestemænd og ansatte med tjenestemandspensionsret kan bevare retten til at få pension beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.
For overenskomstansatte m.fl. med forsikringsmæssig pensionsordning kan ansættelsesmyndigheden indbetale et ekstra pensionsbidrag, der højst må svare til forskellen mellem det samlede pensionsbidrag i den nye stilling og det samlede pensionsbidrag i den hidtidige stilling.
Udover ekstra pensionsbidrag kan der ydes et personligt, ikke pensionsgivende tillæg efter nærmere fastsatte regler.
Løndele
Her kan du se hvilke løndele, du skal anvende ifm. ovenstående, når der skal beregnes pension svarende til hidtidigt bidrag.
Løndelen anvendes til indrapportering af forhøjet bidrag til § 36 ifm.
seniorordninger eller fleksjob for tjenestemænd.
Hvis der er spørgsmål til indbetalingerne, kan henvendelse rettes til Team Forsikring og Pension i Statens Administration, Finansservicecentret.
Løndelen anvendes til afregning af Statens pensionsbidrag ifm. seniorordning for overenskomstansatte. Løndelen udregner beløbet som forskellen mellem bidrag på fuld tid og dellønsbidraget.
NB. Hvis lønmodtageren har pensionsgivende tillæg, som ikke dellønsberegner, bør løndel 7108 anvendes i stedet for løndel 0679.
Løndelen kan anvendes til både tjenestemænd og overenskomstansatte, når der skal indbetales ekstra pensionsbidrag til en pensionskasse.
Løndelen anvendes fx i stedet for løndel 0679, hvis der skal beregnes bidrag som forskellen mellem bidraget på to forskellige deltidsbrøker.
Løndelen anvendes til det ekstraordinære månedlige pensionsbidrag, arbejdsgiveren skal indbetale i forbindelse med seniorordninger for overenskomstansatte. IAP
Løndele til udligningstillæg
Her kan du se hvilke løndele, du skal anvende ifm. ydelse af udligningstillæg.
Løndelen anvendes til diverse aftaler om ydelse af udligningstillæg.
Løndelen anvendes til:
1) Ikke-pensionsgivende lønudligning til overenskomstansatte i klassificerede
tjenestemandsstillinger (individuelle aftaler).
2) tjenestemænd, i.h.t. cirkulære L & P 105/83 af 7/9-83, vedr. alderens betydning ved udnævnelse i højere lønramme.
For AC-PKAT udmeldes løndel 3882 under løndel 3892 udligningstillæg.
Betalt frihed § 10 i perst.nr. 043/11
Etablering af seniorordning med betalt frihed og/eller en fastholdelsesbonus forudsætter, at den ansatte er fyldt 62 år, når seniorordningen træder i kraft. Ansættelsesmyndigheden kan bevilge op til 1 dags frihed med løn pr. måned.
Fastholdelsesbonus
En ansat der er fyldt 62 år kan bevilges en særlig fastholdelsesbonus, hvis den ansatte udskyder sin fratræden til et nærmere aftalt tidspunkt.
Etablering af seniorordning med betalt frihed og/eller en fastholdelsesbonus forudsætter, at den ansatte er fyldt 62 år, når seniorordningen træder i kraft.
Tjenestemænd
Ansættelsesmyndigheden kan bevilge tjenestemænd, der går på pension som led i frivillig fratræden, en årlig ydelse som supplement til pensionen indtil folkepensionsalderen.
Udbetaling af den supplerende ydelse udbetales 1 gang årligt, første gang i tilknytning til fratrædelsen. Der udbetales fuldt årsbeløb op til folkepensionstidspunktet, selv om den sidste udbetalingsperiode er mindre end et helt år.
Den supplerende ydelse reguleres med den fastsatte procentregulering af tjenestemandspensioner – og udbetales af Statens Pensionssystem i lighed med tjenestemandspensionen.
Ansættelsesmyndigheden kan tillægge tjenestemænd, der kan gå på pension som led i frivillig fratræden, op til 4 års ekstra ordinær pensionsalder eller en fratrædelsesgodtgørelse svarende til højst 6 måneders løn. Dette gælder også overenskomstansatte med tjenestemandspensionsret.
Følgende løndele anvendes:
Løndelen anvendes til betaling af frivillige fratrædelsesordninger med afregning til § 36, Pensionsvæsenet for tjenestemænd.
Selvejende og private institutioner
Da løndelen alene konterer beløbet, skal afregningen til Statens Administration foretages af institutionen på registrerings- og kontonr. 0216 4069060315.
Hvis der er spørgsmål til indbetalingerne, kan henvendelse rettes til Team Forsikring og Pension i Statens Administration, Finansservicecentret.
Se nærmere beskrivelse af løndel 6946 og 6947 i SLS guiden, samt i brugervejledningen Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale
Overenskomstansatte
Ansættelsesmyndigheden kan enten yde et fratrædelsesbeløb efter uafbrudt beskæftigelse i min. 12 år – og/eller udbetale sædvanlig løn i en tjenestefrihedsperiode på op til 7 måneder.
Alternativt til ovenstående kan ansættelsesmyndigheden indbetale op til 4 års ekstraordinært pensionsbidrag løndel 7009.
Her kan du se hvilke indrapporteringer samt løndele, du kan/skal anvende ifm. frivillig fratræden.
Du kan indrapportere ansættelsesform via ”Statistikoplysninger” i SLS og HR-Løn.
Løndelen, som er en engangsløndel, anvendes til indbetaling af ekstra pensionsbidrag ifm. frivillig fratræden og konterer på konto 18.71 (via automatisk dannet løndel 6009).
VIGTIGT!
Dato for indrapportering på løndel 7150 og løndel 7208 skal være identisk med dato for indrapportering af fratrædelsesgodtgørelsen, for at beregning af skat og arbejdsmarkedsbidrag bliver korrekt.
Der må max. indrapporteres den skattepligtige del af godtgørelsen.
Se nærmere beskrivelse af løndel 6946, 6947, 7150 og 7208 samt beregningseksempler og hjælpeskemaer i brugervejledningen Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale