I denne vejledning kan du læse, hvordan du gør, når du skal indberette ens-artede lønændringer til mange medarbejdere. Masseindberetning kunne fx være udbetaling af timer til studenter eller den årlige udbetaling af særlige feriedage, der ikke er blevet afholdt.
I HR-Løn sker masseindberetning ved hjælp af regneark. Det betyder, at du kan udnytte de fleste af Excels faciliteter til at indtaste eller importere de oplysninger, som skal bruges til indberetningen.
Det er ikke alle lønændringer, som kan masseindberettes i HR-Løn. Der er kun åbent for masseindberetning på de indberetninger, hvor der er almindeligt behov for at indberette i større mængder.
Du kan ikke selv oprette regneark til brug for masseindberetning. Du skal bruge en af de programmerede skabeloner.
Hvis du ikke kunne finde en brugbar skabelon, kan det være fordi der endnu ikke er nogen, der har haft behov for netop denne løndel – men det er muligt, at andre end dig har samme behov. I det tilfælde er du velkommen til at henvende dig til Moderniseringsstyrelsens rådgivning og support med dit ønske om en ny skabelon.
Du kan finde masseindberetning fra forsiden på HR-Løn
Overalt i HR-Løn kan du finde masseindberetning i den røde bjælke
Masseindberetning foretages gennem 4 trin
Når du downloader en skabelon gemmer du et regneark. I regnearket ser du kun en overskrift, men der er også en bagvedliggende kode, der gør at skabelonen kan genkendes af HR-Løn og indlæses.
Du kan vælge at downloade skabelon hver gang du skal foretage en masseindberetning eller du kan downloade første gang, gemme lokalt og genbruge hver gang du skal indberette.
Hvis du vælger den sidste løsning, skal du være opmærksom på at Moderniseringsstyrelsen en gang i mellem kan ændre skabelonen til en ny version, og hele indberetningen så vil fejle. I den situation skal du overføre data til den nye skabelon og så masseindberette igen.
Du kan se versionsnummeret ud for hver enkelt skabelon:
Når du skal downloade en skabelon kan du vælge mellem de skabeloner du anvender mest, (som anvendes mest i din virksomhed) eller du kan vælge mellem alle de skabeloner, der er til rådighed.
Du skal vælge format enten et Excel regneark eller et OpenOffice regneark. Excel bliver automatisk foreslået.
Du vælger skabelonen ved at trykke på Hent, så åbner regnearket:
Du skal så gemme regnearket lokalt, altså på din egen maskine eller på et drev i din virksomhed.
Det er vigtigt, at du har en god datadisciplin, så du har styr på hvor du gemmer regnearkene, både skabelonerne og regneark med data til indlæsning. Gennemtænk en procedure, der hjælper dig med ikke at få indlæst samme regneark flere gange, eller få skrevet oveni noget, der ikke er indlæst endnu. Brug knappen ”Gem som”, når du tager fat i en skabelon og skal have gemt den i en anden mappe fx som her nedenunder i ”Regneark til indlæsning”.
Når du har downloadet en skabelon, eller når du tager fat i en gemt skabelon skal du så taste data til indlæsning.
Du kan taste relevante data i alle de kolonner, der er til rådighed. En kolonne, der er markeret med en * SKAL udfyldes.
HR-Løn tillader ikke mere end 500 indberetninger i samme regneark med undtagelse af ”Skabelon til engangsløndele” og ”Opret hændelser”. Disse to skabeloner kan indeholde op til 2.000 rækker. Hvis du skal indberette mere end dette, er du således nødt til at splitte indberetningerne op i flere regneark.
Indsæt IKKE rækker før række 1 og indsæt IKKE kolonner. Skabelonen er kodet, så HR-Løn kan genkende og indlæse den, hvis du retter i første rækker eller indsætter kolonner vil HR-Løn ikke kunne genkende skabelonen.
Når du har tastet data skal du gemme regnearket lokalt, herefter er det klart til indlæsning.
Når du er færdig med at taste data i regnearket skal det indlæses i HR-Løn. Du skal derfor ind i HR-Løn og masseindrapportering og vælge Indlæs regneark.
Når du trykker på knappen 'Vælg fil', skal du finde det korrekte regneark, hvor du har valgt at gemme det.
Du kan vælge at dobbeltklikke på regnearket eller markere det og trykke på ”Åbn”
Når du har trykket kommer du tilbage i HR-Løn og du vil kunne læse navnet på den fil/det regneark du har valgt.
Tryk derefter på knappen ”Indlæs”
Hvis du ikke har valgt et regneark vil du få en fejlmeddelelse
Ellers vil du få en meddelelse om at indlæsningen bliver foretaget.
De indberettede regneark ligger i masseindrapporteringsbilledet i 7 dage, hvorefter de automatisk bliver slettet.
Du skal herefter kontrollere at masseindberetningen er foretaget som ønsket. Det gør du i blokken ”Indlæste filer”
Du kan se på Status, hvor langt dit regneark er nået i processen.
Du kan få fire muligheder i Status:
Hvis du kommer ud for de første 2, er indlæsningen endnu ikke færdig og du skal trykke for at opdatere.
For de øvrige 2 gælder at indlæsningen er færdig og enten er udført eller fejlet.
Du skal herefter hente regnearket og kontrollere evt. fejl og adviseringer. Det skal du gøre selvom regnearket har status som udført og alt derfor burde være indlæst korrekt.
I bunden af det regneark, du henter, kan du se nogle faneblade
Status ”Udført”
Hvis status er ”Udført” vil du ikke finde data i fanebladet ”Fejlede” eller ”Valideringsfejl”.
Du kan dog komme ud for advarsler i forbindelse med indberetningerne, som du skal være opmærksom på.
Fx skal du være meget opmærksom, hvis du får en advarsel som denne på alle dine indberetninger. Det er en indikation på at du har indberettet regnearket tidligere og at du skal føre alle indberetningerne tilbage.
Status ”Fejlet”
Hvis status er ”Fejlet” kan du finde data i alle faneblade. Hvis der kun er data i fanebladet Valideringsfejl, betyder det at du har brugt en forkert version af skabelonen, eller brugt et regneark der ikke er lavet skabelon til.
Hvis du bruger formler i en enkelt celle vil hele indlæsningen også fejle, du vil da opleve denne meddelelse under valideringsfejl. Du vil kunne aflæse i hvilken celle i det originale regneark, du skal rette.
Hvis status er ”Fejlet” kan der alligevel være data, der er indlæst. Disse data kan du finde under fanebladet ”Indlæste”.
Hvis du fx har haft 500 rækker i regnearket, kan du have 499 rækker, der er indlæst og ok, men den sidste række, den der er fejlet, vil du finde i fanebladet ”Fejlede”
Det er så kun denne ene indberetning du skal rette. De øvrige er indlæst og OK. Hvad der er galt med indberetningen kan du læse i fanebladet ”Fejl og adviseringer”
Du kan komme ud for mange forskellige typer af fejl, alt efter hvad du har forsøgt at indberette. Fx hvis du har indberettet forkert på en løndel:
eller fx hvis du forsøger at indberette noget på en medarbejder, der ikke er aktiv på den dato du bruger:
Du skal rette de relevante fejl. Du kan vælge at rette dem direkte i ansættelsesforholdet på den enkelte medarbejder.
Hvis der er mange ansatte, der er faldet på fejl, kan du evt. rette fejlene på det fejlede regneark, ved at gemme det under et andet navn og indlæse det igen. Du skal være opmærksom på at stå i det faneblad hvor de ”fejlede” men rettede personer er, når du gemmer regnearket.
Herunder følger en kort beskrivelse af hvad du kan bruge skabelonerne til samt særlige opmærksomhedspunkter for de enkelte skabeloner.
Afgang
Bruges til at indberette afgangsårsag på flere medarbejdere, fx til årlig oprydning af timelønnede.
Kolonnen ”Afgang til og med” skal bruges hvis afgangsårsagen kun skal virke i en periode.
Du skal være opmærksom på, at foretage ferieafregning til ansatte, der ikke får løbende feriegodtgørelse og at ferieafregningsbilledet i HR-Løn kun kan bruges i samme kørsel som afgangsårsagen er indberettet.
Engangsvederlag (3443)
Til brug for udmøntning af engangsvederlag i henhold til lokale aftaler, herunder i henhold til rammeaftalen om nye lønsystemer, lokal- og chefløn, m.v.. Engangsvederlaget udbetales på løndel 3443.
Bemærk at skabelonen ikke til brug for varige eller midlertidige lønforbedringer.
Udbetaling af ikke afholdte særlige feriedage (5037)
Kan bruges ved ferieårets slutning, når du skal udbetale de særlige feriedage, som den enkelte medarbejder ikke har fået afholdt. De særlige feriedage udbetales på løndel 5037 og der beregnes ½ pct. af ferietotalerne pr. dag.
Konteringsændring
Kan bruges når der ændres kontoplan og du ikke ønsker at Moderniseringsstyrelsen foretager en maskinel ændring. Ved indberetning af et blankt felt, vil den gamle segmentværdi fortsætte uændret.
Eksempel:
Segment 1 | Segment 2 | Segment 3 | Segment 4 | |
Gl. værdi | 12 | 60021 | 141 | 872 |
Ny værdi | 11 | 60021 | 0 | 873 |
Hvis du indberetter segment 3 som blankt felt vil værdien 141 fortsætte, hvis du indberetter segment 3 med 0, vil værdien blive fjernet.
Kontingenter, løbende løndele
Kan bruges hvis du skal oprette eller ændre kontingenter til ansatte. Ved ændringer skal du indberette det samlede nye beløb, ikke kun ændringer. Vær opmærksom på at skabelonen kun kan anvendes til løbende løndele og kun de kontingentløndele, der er åbne i HR-Løn. Du skal indberette det relevante løndels-nummer.
Opret ansættelse – almindelige ansættelser
En nem måde at få oprettet mange, især ensartede, ansættelser. Der vil måske blive behov for at indberette yderligere, fx løbende løndele, men relevante løngivende, statistik og konteringsoplysninger er medtaget i skabelonen. Følgende dele af ansættelsesforholdet indgår:
Cpr.nr., Løbenr., Ansættelsesdato, Fornavn, Efternavn, Hovedansættelse, Personalekategori, Klasse, Trin, Oprykningsdato, Arbejdstid, Arbejdstidsnorm, Stillingsbetegnelse, Administrativt tjenestested, Afgangsårsag, Sidste dag med løn, Bogføringskreds og delregnskab, Segment 1-6, Discokode, Jobstatus.
NB Hovedansættelse skal udfyldes med J eller N. Hvis der ikke er en dato for næste oprykning (i SLS = 31-12-9999), skal oprykningsdato ikke udfyldes.
Celler med stjernemarkering i skabelonen skal udfyldes.
Opret ansættelse – engangsregistre
Til brug for masseoprettelser af engangsregistre, pkat 780, vederlagslønnede, 782, timelønnede, 791, fremmede tjenesteydelser og 784, fejlrettelser til gammelt år (kun åben i LG 02). Følgende dele af ansættelsesforholdet indgår i oprettelsen:
Cpr.nr., Dato, Fornavn, Efternavn, Personalekategori, Stillingsbetegnelse, Administrativt tjenestested, Bogføringskreds og delregnskab, Segment 1-6, En-gangsløndelnr., dato, Felt 1-4
NB Systemet opsætter bikort. Der er kun mulighed for en løndel, yderligere løndele skal du oprette på ansættelsesforholdet, men kun i den lønkørsel, hvor du opretter engangsregistret.
Opret ansættelse – løse ansættelser
Til brug for masseoprettelse af løse ansættelser fx timelærere og censorer. Du kan kun oprette pkat 80, vederlagslønnede og pkat 82 timelønnede. Følgende dele af ansættelsesforholdet indgår i oprettelsen:
Cpr.nr., Løbenr., Dato, Fornavn, Efternavn, Personalekategori, Arbejdstid, Arbejdstidsnorm, Stillingsbetegnelse, Administrativt tjenestested, Afgangsårsag, Sidste dag med løn, Bogføringskreds og delregnskab, Segment 1-6.
NB Systemet opsætter bikort. Evt. løbende og engangsløndele skal indberettes
Opret ansættelse – Pkat 91
Til brug for masseoprettelse af fremmede tjenesteydelser pkat 91. Følgende dele af ansættelsesforholdet indgår i oprettelsen:
Cpr.nr., Løbenr., Dato, Fornavn, Efternavn, Arbejdstid, Arbejdstidsnorm, Stillingsbetegnelse, Administrativt tjenestested, Afgangsårsag, Sidste dag med løn,
Bogføringskreds og delregnskab, Segment 1-6
NB Systemet opsætter bikort. Evt. løbende og engangsløndele skal indberettes
Overarbejde (6220)
Til brug for masseindberetning af overarbejde. Overarbejdet udbetales på løndel 6220, og kan derfor kun bruges på personalekategorier, hvor løndel 6220 er åben. Beløbet, der beregnes pr. overarbejdstime udgør 1/1924 af årslønnen + 50 pct.
Rejseforskud (5274)
Til brug for masseindberetning af udbetaling af forskud i forbindelse med rejser. Forskuddet udbetales på løndel 5274.
Oplysningspligtig rejsegodtgørelse (5271)
Til brug for masseindberetning af skattepligtig rejsegodtgørelse. Godtgørelsen udbetales på løndel 5271 og indberettes til felt 48 i eIndkomst.
Skabelon til engangsløndele
Til brug for masseindberetning af engangsløndele. Du kan indberette alle de engangsløndele, der er åbne i HR-Løn. Du skal indberette det enkelte løndelsnummer og være opmærksom på at udfylde alle relevante felter på den enkelte løndel.
Opret hændelser
Til brug for masseindberetning af hændelser til FRAV-systemet. Der kan indberettes alle typer hændelser, såsom sygdom (årsagskode 100), ferie med løn (årsagskode 500) m. fl. Der kan indberettes i dage og/eller timer/minutter for de årsagskoder der tillader dette.
Cpr.nr., Årsagskode, Dato, Slutdato, Antal timer, Antal minutter.
Seniorbonus (0265)
Til brug for masseindberetning af medarbejdere, der er omfattet af seniorbonus og vælger at konvertere hele eller dele af bonussen til enten pensionsbidrag og/eller frihed.
Cpr.nr., Løbenr., Felt 1 (Antal dage – frihed), Felt 2 (Antal dage – pensionsbidrag), Felt 3 (Antal måneder – ved ansættelse midt på optjeningsåret), Felt 4 (Sats 1 eller 2 – se mere info på SLS-Guiden).
Timeløn (4986)
Til brug for masseindberetning af timeløn. Lønnen udbetales på løndel 4986 og kan derfor kun bruges på personalekategorier, hvor løndel 4986 er åben.
Natpenge 17-06 (6101)
Til brug for masseindberetning af natpenge. Godtgørelse for tjeneste, der ligger i tidsrummet 17.00 – 06.00. Godtgørelsen udbetales på løndel 6101 og kan derfor kun bruges på personalekategorier, hvor løndel 6101 er åben.
Ulempetillæg (6102)
Til brug for masseindberetning af ulempetillæg. Godtgørelsen udbetales på løndel 6102 og kan derfor kun bruges på personalekategorier, hvor løndel 6102 er åben. Tillægget udbetaler 25 pct. af en nettotimeløn inkl. faste tillæg dog minimum kr. 32,77 (niveau 31.3.2012)
Weekend og helligedage (6203)
Kan bruges til masseindberetning til udbetaling af godtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage kl 00-24, juleaftensdag efter kl. 14 eller grundlovsdag efter kl. 12 for lønmodtagere, der er omfattet af natpengeaftalen - enten direkte eller via lokalaftale i institutionen. Godtgørelsen udbetales på løndel 6203.
Weekendgodtgørelse + 100 pct. (6105)
Kan bruges til masseindberetning til udbetaling af godtgørelse for tjeneste i weekenden for lønmodtagere, der er omfattet af cirkulære om arbejdstid for statens tjenestemænd - enten direkte eller via lokalaftale i institutionen. Tillægget udgør 100 pct. af timelønnen
Godtgørelsen udbetales på løndel 6105 og kan derfor kun bruges på personalekategorier, hvor løndel 6105 er åben.
Weekendgodtgørelse + 50 pct. (6104)
Kan bruges til masseindberetning til udbetaling af godtgørelse for tjeneste i weekenden for lønmodtagere, der er omfattet af cirkulære om arbejdstid for statens tjenestemænd - enten direkte eller via lokalaftale i institutionen. Tillægget udgør 50 pct. af timelønnen
Godtgørelsen udbetales på løndel 6104 og kan derfor kun bruges på personalekategorier, hvor løndel 6104 er åben.
Masseindberetningsskabelon til indrapportering af enkelte løbende løndele
(Løndel 4643, 4720, 4740, 4080-4086)
Det er muligt at:
Det er ikke muligt at:
CPR-nummer |
Skal udfyldes med CPR-nummer med eller uden bindestreg. Eksempel: 101761234 eller 10176-1234 |
Løbenummer |
De sidste op til 3 cifre af ansættelsesforholdets lønnummer (som starter med CPR-nummeret). Er valgfrit, men dog nødvendigt, hvis personen har flere aktive ansættelser i institutionen. Eksempel: 000 eller 001 |
Dato |
Skal udfyldes som dd-mm-åååå. For løbende løndele er der både en kolonne til startdato og en til slutdato. Eksempel: 01-10-2011 |
Løndelsnummer |
I nogle skabeloner er det muligt at anføre et løndelsnummer. Nummeret skal være på en af de løndele, som skabelonen er lavet til. Eksempel: 2831 |
Beløbsfelter |
Udfyldes som normalt, dvs. ”kroner komma ører”, eller blot som hele kroner uden decimaler. Bemærk, at hvis løndelen allerede findes på datoen, så lægges beløbet oveni. Dette kan benyttes til at fjerne/reducere en løndel, man skal i så fald indtaste et negativt beløb. Eksempel: 9700,50 (for 9.700 kroner og 50 øre). |
Timefelter |
Udfyldes som timer med 2 decimaler eller blot som hele timer uden decimaler. Bemærk, at hvis løndelen allerede findes på datoen, så lægges timerne oveni. Dette kan benyttes til at fjerne/reducere en løndel, man skal i så fald indtaste et negativt timeantal. Eksempel: 2,50 (for 2 timer og 30 minutter) |
Satser m.v. |
Se den enkelte løndel for vejledning omkring gyldige værdier. Du kan få vejledning om enkelte løndele i SLS-guiden. |
Afv. løndelstekst |
Udfyldes med en tekst (kun for engangsløndele). Udfyld kun dette felt, hvis du ønsker en anden tekst på lønsedlen end løndelens navn. |
Afvigende kontering
Hvis beløbet skal konteres på et andet regnskab end dét, der er registreret på lønmodtageren, kan du benytte afvigende kontering. Så skal du udfylde et eller flere af nedenstående felter.
Kontering dækker over hvilket regnskab lønnen skal konteres på. Det er valgfrit, om du vil benytte afvigende kontering.
Delregnskab |
Skal udfyldes, hvis der skal være afvigende kontering på indberetningen. Består af både bogføringskreds og delregnskab, hvor de første op til 5 cifre er bogføringskredsen, og de sidste 3 er delregnskabet. Eksempel: 6515010 (for bogføringskreds 6515, delregnskab 10) |
Procent |
Benyttes kun til løbende løndele ved afvigende kontering. Angiver hvor stor en del af udbetalingen, som skal konteres afvigende. Eksempel: 23 (for 23 %) |
Segmentfelter |
Kan benyttes ved afvigende kontering. Segmentfelter er et antal felter (1-6), som angiver hvor i institutionens regnskab konteringen skal ske. Hvis det i regnskabet skal fremgå, hvilken afdeling eller kontor lønnen hører til, så vil afdeling eller kontor skulle angives med en bestemt værdi i et bestemt segmentfelt. Der er altid tale om en tal-værdi. Hvilke felter og hvilke værdier du skal bruge afhænger af jeres institution. De værdier, der skal stå i segmentfelterne, kaldes også for dimensionsværdier. Eksempel: 22 |
Artskonto |
Kan benyttes ved afvigende kontering. Vælg kun en artskonto her, hvis beløbet skal konteres på en særlig artskonto i statens kontoplan. Statens kontoplan er en fælles kontoplan for alle institutioner, der anvender de statslige regnskabsregler og artskonto er en betegnelse for den 4-cifrede økonomiske artsopdeling, der anvendes i forbindelse med institutionernes regnskabsføring. Eksempel: 1811 (for artskonto 18.11) |