I denne vejledning kan du læse om, hvordan du i HR-Løn med løntjek straks kan se en beregning af lønnen i kroner og ører.
Løntjek er et nyttigt redskab, når du skal se resultatet af egne eller andres indberetninger i HR-Løn. Løntjek betyder også, at du automatisk kan få lønnen indsat i et ansættelsesbrev.
Løntjek er et øjebliksbillede af hvad der er indberettet. Beregningen af lønnen er baseret på det eksisterende regelsæt i lønsystemet. I nogle tilfælde kan der ske opdateringer af regelsættet inden lønkørslen – fx hvis der sker ændringer af overenskomsten, skattekortet ændres eller du indberetter andre ændringer. Sker dette, vil den faktiske udbetaling naturligvis afvige fra løntjekket.
Løntjek kan ikke anvendes til simulering og lønfremskrivning. Du kan heller ikke se hvordan en beregnet løn bliver konteret.
Bemærk, denne vejledning omfatter ikke, hvordan man kontrollerer løn.
Der er flere steder i HR-Løn, hvorfra du kan foretage et løntjek.
Som en knap i ansættelsesforholdet:
På kvitteringerne, når du har foretaget en indberetning:
I kontrol, når du har markeret en linje:
Resultaterne af løntjekket anvendes også til lønoplysningerne, når du danner ansættelsesbrev
Lønsystemet kører løn to gange om måneden, du skal derfor vælge hvilken af de månedlige lønkørsler, du gerne vil se resultatet for.
Derudover er der mulighed for ved nyansættelser at se næste hele månedsløn, som kan være relevant ved fremtidige ansættelser eller hvis en medarbejder starter midt i en måned.
Næste hele månedsløn bruges ved fremtidige ansættelser eller hvis en medarbejder starter midt i en måned.
Næste lønkørsel anvendes, hvis du vil se resultatet af førstkommende lønkørsel.
Næste lønkørsel 2 anvendes hvis du vil se resultatet af månedens sidste lønkørsel, altså den lønkørsel, hvor der udbetales løn til de månedslønnede.
Løntjek for næste hele månedsløn bruges også til beregningen i ansættelsesbrevet og adskiller sig på nogle punkter fra det løntjek, som er til rådighed i forbindelse med de løntjek man kan foretage til næste lønkørsel og næste lønkørsel 2:
Vær opmærksom, når du bruger denne oplysning, en overenskomstændring eller en procentregulering, der endnu ikke er lagt ind i systemet kan påvirke beregningen på et senere tidspunkt.
Resultatet af løntjekket svarer nogenlunde til hvad der kan ses på en lønseddel. De enkelte dele af resultatet bliver beskrevet på de næste sider.
Øverst kan du se, hvilken af mulighederne for løntjek du har valgt.
Hvis der er særlige meddelelser eller adviseringer fra lønsystemet vil de fremgå lige under boksen.
Du kan komme ud for forskellige overskrifter, oftest hvilken måned lønnen vedrører fx Løn vedrørende oktober 2014.
Har du indberettet noget med en dato, der er ældre end den måned lønnen vedrører, vil overskriften fx hedde Efterregulering indeværende år.
Så følger en oversigt over de enkelte løndele, timer, satser og beløb. Fradrag står med minus.
Nederst står det beløb, der skal udbetales til medarbejderen. Vær opmærksom på, at hvis der sammen med månedslønnen udbetales en efterregulering, skal de to beløb lægges sammen.
Du kan se det samlede beløb til udbetaling, hvis du åbner de tekniske løndele og kigger på løndel 0661 Anvisning.
Hvis du har brug for at se løndele, der ikke direkte påvirker den udbetalte løn, skal du trykke på tekniske løndele. Det kan være pension, refusion, saldi, beregningsgrundlag eller andet.