De statslige shared servicecentre i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark etablerede i 2014 et fælles forum for erfaringsudveksling.
Danmark deltager i det nordiske forum for statslige shared service centre. I dette forum deltager alle de nordiske lande, og hvert år afholdes et 2 dagsseminar, hvor ledere mødes på skift i de respektive lande. I 2017 var Danmark vært, i 2018 var Island vært og senest i 2019 var Sverige vært for seminariet.
Dagsorden for seminariet afspejler de fælles udfordringer, der er mellem de forskellige landes shared service centre. Fælles for de fem nordiske styrelser er, at de alle har løn- og regnskabsadministration som deres kerneydelse. Desuden er de alle organiseret under de pågældende landes finansministerier. Det er derfor oplagt, at centrene mødes for at udveksle viden og ideer i forhold til fx benchmarkanalyser, best practice og samarbejde med kunderne.
Trenden indenfor Nordiske shared service centre er en forsat centralisering og effektivisering af de administrative opgaver på statsligt niveau. Nye kunder og services til de statslige shared service centre betyder, at muligheder og potentialerne i anvendelsen af fx automatiseringsteknologi forbedres, og der dermed kan leveres services med højere effektivitet og kvalitet til kunderne. En udvikling der understøttes af, at kunderne i højere grad har et ønske om at fokusere på deres kerneforretning.
Et andet væsentligt fokus på tværs af norden er et ønske om at knytte kunderne tættere på udviklingen af de forskellige serviceydelser. Det giver sig til udtryk ved at gentænke kundekontaktmodeller, der etableres forskellige fora, hvor faglige problemstillinger drøftes, og kunderne inviteres ind til at deltage i tilrettelæggelsen af de fremtidige services. Der introduceres stadigt nye teknologier i de forskellige lande, hvor løsninger med Chatbots og AI afprøves og der introduceres nye apps til medarbejdere i staten. RPA-teknologi anvendes i alle de forskellige centre.
Særligt i Norge, Finland og Sverige, hvor deres shared services er geografisk spredt, er der et særligt team om, hvordan man sikrer en sammenhængende organisationsudvikling. I denne drøftelse kan Danmark bidrage med erfaringerne fra Bedre Balance I+II, hvor opgaver i Statens Administration blev relokaliseret i Hjørring.
Statens Administration har gennem dette forum fået et særligt tæt samarbejde med det Norske shared service center. Her udveksles løbende erfaringer om RPA-anvendelse, og hvordan man fremadrettet kan arbejde med en øget standardisering af services gennem tilrettelæggelsen af forskellige service pakker.
Norge og Danmark har også gennem de seneste fem år, udført en benchmark af vores services, som grundlag for arbejdet med den fortsatte forbedring og udvikling af de enkeltes services.