Hvis I ønsker at få beregnet feriepengeforpligtelsen af Statens Administration med udgangspunkt i gennemsnitsmetoden, skal I indsende blanketten ’Løn: Indberetning af feriepengeforpligtelser’ i Lønportalen.
Vær opmærksom på, at blanketten skal være Statens Administration i hænde senest mandag den 30. december 2024. Beregningen foretages og sendes tilbage til jer senest fredag den 10. januar 2025, under forudsætning af, at blanketten er modtaget rettidigt.
Feriepengeforpligtelsen registreres ud fra den gældende vejledning om beregning og bogføring af ferie-pengeforpligtelsen.
Ved gennemsnitsmetoden tages der udgangspunkt i, at den enkelte medarbejder i gennemsnit har 9,5 feriedage til gode. Som det tidligere har været gældende, skal der foretages en sandsynlighedsvurdering af, hvorvidt anvendelse af 9,5 feriedage i beregningen giver et retvisende billede af feriepengeforpligtelsen for den givne institution.
Der henvises i øvrigt til Økonomistyrelsens vejledning af december 2021 ’Den regnskabsmæssige håndtering af feriepengeforpligtelsen’, hvori det beskrives, hvorledes feriepengeforpligtelsen håndteres i henhold til den nye ferielov.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Kundebetjening
Tlf.: 3392 9800
Regnskab:
regnskab@statens-adm.dk
Løn og refusion:
loen@statens-adm.dk