Nu kan du igen deltage i ERFA-møder om RPA i staten

06-10-2021
Statens Administration Robotter

Statens Administration genoptager de fælles ERFA-møder for udviklere, proceskonsulenter og projektledere i staten.

ERFA-møderne har været sat på pause i et stykke tid, men fra 28. oktober 2021 kan du igen blive en del af det faglige fællesskab om RPA, hvor du får ny viden og mulighed for at udveksle erfaringer om RPA på tværs af staten.

Her på vores hjemmeside kan du se programmet, og hvordan du bliver en del af det faglige fællesskab.

ERFA-møderne afholdes via Skype i sessioner á 1,5 times varighed – fra kl. 9.30-11.00. Der vil være ét til to emner pr. gang, og vi slutter af med drøftelser og spørgsmål til dagens emner. Input til relevante emner til de kommende møder er meget velkomne.

Program for de første to ERFA-møder:

Torsdag den 28. oktober 2021 (uge 43) - kl. 9.30-11.00 via Skype

  • Emne: Oplæg fra UiPath – hvad er nyt i UiPath version 21.4, og hvad kommer i 21.10?
  • Drøftelse af dagens emne og input til efterfølgende møder

Torsdag den 9. december 2021 (uge 49) - kl. 9.30-11.00 via Skype

  • Emne 1: Process mining – vores erfaringer i Statens Administration
  • Emne 2: Aftales på mødet den 28/10-21
  • Drøftelse af dagens emner og input til efterfølgende møder

 

Læs mere om ERFA-møderne