Nu har du mulighed for at abonnere på nyheder fra statens-adm.dk

24-10-2018
Statens Administration Løn Regnskab Robotter Driftsstatus Refusion

Vores kunder har efterspurgt muligheden for at følge nyheder fra Statens Administration tættere. Vi har derfor oprettet et RSS-Feed, så interesserede kan abonnere på nyheder fra os.

Hvad er RSS-Feed og hvad kan det?

RSS står for Really Simple Syndication, det vil sige en let opdateringsstrøm. RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for de besøgende at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede websider såsom nyhedssider.

Teknologien fungerer på den måde, at en side tilbyder en syndikation via RSS, det vil sige et RSS-feed, som består af sidens indhold i en XML-version, som er specielt indrettet til at forskellige former for RSS-læsere kan læse den. Ved at sætte en RSS-læser op til at med jævne mellemrum besøge sådan et RSS-feed og scanne den for ændringer, kan man følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. Det sætter en i stand til at følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.

Det brugeren modtager i sin RSS-læser, er som regel en overskrift og et kort resumé, der linker til den webside, der leverer strømmen/nyheden. Selve RSS-læseren kan man som bruger enten have installeret på sin egen computer, eller man kan benytte en tilgængelig RSS-læser på internettet.

En nyere form for RSS-læser er den såkaldte Nyhedsstrøms-læser. I stedet for selv at skulle vælge de poster, man ønsker at læse, sørger en nyhedsstrøms-læser for at overskrifterne bevæger sig – eller flyder – forbi.

Det er ikke helt ved siden af, at tænke på et link til et RSS-feed som et dynamisk bogmærke.

Læs guiden til, hvordan du tilmelder dig RSS-feed.