Folketingpolitikere besøgte Statens Administration

26-02-2018
Statens Administration

Er det en god idé at flytte statslige arbejdspladser til provinsen? Det spørgsmål diskuterede to folketingspolitikere i DR1-programmet "Langt fra Borgen" den 22. februar 2018.

Innovationsminister Sophie Løhde og Martin Østergaard, der er folketingsmedlem for Radikale Venstre, besøgte Statens Administration i februar, hvor de medvirkede i DR tv's politiske debatprogram "Langt fra Borgen".

Programmet satte fokus på regeringens flytning af statslige arbejdspladser fra København til provinsen. Statens Administration var valgt som ramme for en del af programmet, fordi styrelsen var omfattet af den første flytteplan fra 2015 og afsluttede flytningen i første halvår af 2017.

I programmet prøver de to politikere blandt andet at lave løn i Statens Administration, og de deltager også i udstrækningsøvelser sammen med en række medarbejdere. De quizzer desuden på viden om flytning af statslige arbejdspladser. 

Se "Langt fra Borgen" om flytning af statslige arbejdspladser på dr.dk