Halvårsregnskab og proces for brugerkontrol i Navision Stat

27-06-2017
Statens Administration Løn Regnskab

Her kan du læse mere om frister og åbningstider i forbindelse med halvårsregnskab og om ny proces for brugerkontrol i Navision Stat.

Information vedrørende halvårsregnskab

Periode 6 er nu snart slut, og vi gør klar til at udarbejde halvårsregnskab. På grund af omfanget af RE06 har vi valgt, at forlænge afleveringsfristen for regnskabserklæring 06 fra mandag d. 17. juli, til torsdag d. 20. juli. Regnskabet vil være tilgængeligt fra fredag d. 21. juli.

Vi gør desuden opmærksom på, at vi tirsdag d. 4. og onsdag d. 5. juli har forlænget åbningstiderne for regnskabs telefoner. I kan derfor kontakte regnskab fra kl. 10 – 17 begge disse dage.

Ny proces for brugerkontrol i Navision Stat

For at sikre, at alle brugere og rettigheder i Navision Stat regelmæssigt bliver kontrolleret og ajourført, vil processen for brugerkontrol pr. 1. juli blive indarbejdet i den kvartalsvise regnskabserklæring. De enkelte institutioners aktive brugere skal godkendes, og forældede brugere skal slettes. Processen kommer til at forgå som følger:

  • Statens Administration (SAM) vedhæfter kvartalsvis brugerkontrollisten i regnskabserklæringen til brug for institutionens videre kontrol.
  • Brugerkontrollisten med filnavnet bogføringskreds_periode_brugerkontrol.pdf vil blive placeret sammen med de øvrige vedhæftede filer i regnskabserklæringen.
  • Institutionen kontrollerer brugere og rettigheder i NS.
  • Når institutionen kvitterer for regnskabserklæringen, kvitteres der samtidig for at have gennemgået og kontrolleret institutionens brugere og rettigheder i Navision Stat.

Dokumentationen skal institutionen selv arkivere.

Den hidtidige proces med at sætte godkendelseshakker i brugerkontrollisten kan anvendes til institutionens egen opfølgning.

Hvis I har nogle spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte vores Controller team >>

God sommer!

Som bekendt står sommeren for døren, hvilket for mange betyder ferie. Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer og vi ser frem til, at fortsætte det gode samarbejde efter ferien.