Information om NemKonto-betalinger fra Navision Stat

11-05-2016
Statens Administration Løn Regnskab

Der har været problemer med at sende NemKonto-betalinger fra Navision Stat. Sagen er nu løst.

Nyhedsbrev udsendt d. 11. maj 2016:

Siden tirsdag den 3. maj har der været problemer med at sende NemKonto-betalinger fra Navision Stat. Sagen blev meldt ind til vores systemleverandør, Moderniseringsstyrelsen, som løbende har været i dialog med KMD.

Udfordringerne blev løst tirsdag den 10. maj om eftermiddagen. Se driftsstatus på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Det er vigtigt at understrege, at de opståede tekniske problemer ikke har nogen relation til Statens Administrations flytning til Hjørring.

Statens Administration vil i dag have fokus på at få sendt alle de mislykkede betalinger hurtigst muligt.