Årsafslutning

Bannerbillede til Servicebeskrivelse for årsafslutning

Formålet med denne servicebeskrivelse er at give eksisterende såvel som nye kunder indsigt i, hvilke opgaver Statens Administration varetager i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet.

Opgavesplit

Statens Administration sikrer, at kunden får afsluttet det pågældende regnskabsår i Navision Stat, der er det statslige økonomistyringssystem. Når al bogføring for et regnskabsår er bogført, skal regnskabet afsluttes.

Årsafslutningen indeholder en opgørelse over alle konti i et regnskab og deres status. Resultaterne fra disse konti bliver betragtet som det kommende regnskabsårs primoposteringer. Gennem hele processen stiller Statens Administration sig til rådighed ved behov for vejledning.

Kunden er ansvarlig for at årsafslutningen gennemføres inden for de rammer, der er udstukket af Økonomistyrelsen og kundes ressortdepartement.

Opgaver, der udføres årligt i forbindelse med årsafslutning

  • Afstemning af 12. dels rater
  • FF5 flytninger
  • Likviditetsflytning af FF4, langfristet gæld
  • Feriepengeberegning
  • Regnskabserklæring (P13), indeholdende alle afstemninger for året
  • Opret nyt år i Navision Stat
  • Opret nye bilagsnummerserie
  • Sikre at årsafslutningskonti er opsat
  • Afskrivning og afstemning af anlæg
  • Lave ’Afslut år’-kørsel i Navision Stat
  • Nulstil finans i Navision Stat