Bank

Bannerbilleder for servicebeskrivelsen for bank

Formålet med denne servicebeskrivelse er at give eksisterende såvel som nye kunder indsigt i, hvilke opgaver Statens Administration varetager på bankområdet.

Opgavesplit

Statens Administration sikrer indlæsning af bankposter og afstemmer bankkonti indenfor SKB*-aftalen. Dette håndteres i Navision Stat, der er det statslige økonomistyringssystem.

Kunden orienterer sig løbende på interimskontoen (mellemregningskonto), så eventuelt udefinerede poster kan blive afklarede og placeret korrekt i regnskabet. Desuden er kunden ansvarlig for at afstemme bankposter udenfor SKB-aftalen og eventuelle kontantkasser.

Opgavesplittet mellem Statens Administration og kunden er beskrevet i Epicenteret, der indeholder alle kunderettede processer.

* Statens Koncern betalinger