Finans

Finansteamet varetager blandet andet bankafstemning, anlægsaktiver, momsopgaver, fakturering af debitorer, rykkere, DDI'er vedrørende oprettelse af anlæg, debitor, finanskonto, DDI'er vedrørende ressort mv.

Teamorganisering

Finansteamet består af ca. 30 medarbejdere fordelt på en række mindre og større kontorer i samme bygning, så vi sidder tæt samlet. Kontorene har overblikket over driften på en række kunder, mens hele teamet er fælles ansvarlig for den samlede opgaveløsning. Der sker derfor tæt dialog i hele teamet for at sikre, at vi kommer hele vejen rundt om den samlede opgaveløsning.

Finansteamet understøtter hinanden både i eget team, men også på tværs af hele Regnskab. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at momsgruppen i finansteamet håndterer spørgsmål til moms både fra SAMs kunder, men også internt fra kollegaer.

I Finans varestages blandt andet følgende opgaver:

  • Bankafstemning
  • Debitoroprettelse, vedligeholdelse af stamdata, fakturering, rykkerprocedure og gældsindberetning
  • Anlægsoprettelse, vedligeholdelse af stamdata, afskrivninger og likviditetsflyt
  • DDI'er vedrørende debitorfakturering, anlægsoprettelser og oprettelse af finanskonto
  • Momsafregning og udarbejdelse af momssandsynliggørelsen

Stort set alle opgaver løses ved hjælp af standardiserede processer, som er beskrevet i Epicenteret.

Gå til Epicenteret

Processerne optimeres og vedligeholdes løbende i samarbejde mellem Udviklingscenteret og Forretningscenteret med produktudviklere og fagkoordinatorer i tæt samarbejde. 

Derudover har finansteamet et tæt samarbejde med robotudviklingsteamet. Medarbejderne er med til at udpege manuelle, standardiserede processer, som med fordel kan løses af en softwarerobot. På den måde frigøres ressourcer til udvikling af kvalitet og effektivisering af andre opgaver.

Der anvendes allerede et antal robotter til løsning af opgaver i driften.