Statens Administration afholder for første gang forum for lønansvarlige den 13. maj 2019 i København.
Efter ønske fra vores kunder har vi valgt at etablere et helt nyt forum for de af vores kunder, som er lønansvarlige i staten: Forum for lønansvarlige i staten.
Hensigten med forummet er sammen med vores kunder at skabe mere værdi for løn- og personaleadministrative medarbejdere gennem kompetenceudvikling, dialog, vidensdeling samt løsnings- og erfaringsudveksling inden for løn- og personalerelaterede emner.
Ligesom på vores forum for regnskabschefer er der her også fokus på udviklingen af vores partnerskaber med kunderne gennem sparring og dialog. På forummet præsenterer vi både interne og eksterne oplæg om forskellige aktuelle emner på lønområdet.
Vi forventer at afholde forummet to gange årligt i maj og november. Den praktiske facilitering står Statens Administration for, mens værtskabet forventes at gå på skift imellem vores kunder.
Find invitation og dagsorden på vores hjemmeside
Find invitation og dagsorden på vores hjemmesideFind invitation og dagsorden på vores hjemmeside
Første forum for lønansvarlige er mandag den 13. maj 2019, kl. 12-16 på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V.