Regnskab årsafslutning 2025

Her finder du vejledningsmaterialer og tidsplan for årsafslutningen 2025.

Aktuelt:

Nulstilling af finans i Navision foretages automatisk den 11. februar 2026. Periode 13.2 skal være lukket, inden nulstilling foretages. Statens Administration kontrollerer, at nulstillingen er foretaget korrekt.

I ØDUP-opsætningen i Navision kan I se, hvilke dimensioner der nulstilles. Hvis ingen dimensioner er angivet, årsafsluttes der på alle dimensioner.


Vær opmærksom på, at feriepengeforpligtelse, likviditetsregulering og lønkørslen er bogført, samt at der er foretaget afskrivning af anlæg, inden I fremsender jeres endelige bevillingsafregning.

Bevillingsafregninger for 2025 skal være afsluttet og bogført i Navision i periode 13.1 senest den 3. februar 2026.

Frist for indsendelse af DDI er den 2. februar 2026 kl. 12.00. I bedes navngive jeres DDI-bestilling ”Bevillingsafregning 2025”.


Danmarks Statistik anvender faktiske salgsindtægter fra statens immaterielle og materielle anlægsaktiver i nationalregnskabet.

Salget inkluderer aktivering af udviklingsprojekter og ressort. Statens Administration håndterer beregning og bogføring af salgsprovenuet i omkostningsbaserede regnskaber. 

Statens Administration foretager bogføringen inden udgangen af periode 13.1. På de udgiftsbaserede regnskaber skal I selv bogføre salgsprovenuet.


Hvis I ønsker, at Statens Administration skal følge op på jeres kvitteringssvar for periode 12 med eventuelle rettelser til periode 13.1, bedes I kvittere for regnskabserklæringen i Statens Regnskabsgodkendelse (SGO) senest den 27. januar 2026.

Statens Administration afslutter regnskab for periode 13 den 20. februar 2026. Kvitter venligst senest den 26. februar 2026 i SGO.


Periode 12 er nu lukket, og "Afslut år" er foretaget i Navision i overensstemmelse med ’Vejledningen for årsafslutning i Navision 2025’. Har I regnskaber, hvor det ikke er muligt at bogføre pr. 31. december, bliver I kontaktet direkte.

Periode 13.1, der løber fra den 14. januar 2026 til den 3. februar 2026, er nu åben. I forhold til DDI-bestillinger vil posteringerne vedrørende årsafslutningen have førsteprioritet. Såfremt der måtte være særlige prioriteringer, bedes I kontakte Kundebetjening - regnskab@statens-adm.dk eller på telefon 3392 9800.

Sidste frist for fremsendelse af DDI-postering vedrørende bevillingsafregning er den 2. februar 2026 kl. 12.00.

Bevillingsafregninger for 2025 skal være afsluttet og bogført i Navision i periode 13.1 senest den 3. februar 2026.