Kreditor varetager bl.a. E-bilag, GIS, RejsUd-batches, DDI'er vedrørende omposteringer og kreditor.
SAM Regnskab består af hovedprocesserne Kreditor, Finans og Økonomi & Administration samt Politi og Kriminalforsorgen. Hovedprocesserne er organiseret i fire teams, der hver ledes af en teamleder.
I Kreditor er vi 36 medarbejdere. Teamet samarbejder om at betjene kunderne, hvilket betyder at medarbejderne arbejder på tværs af alle kunder. Vi prioriterer dagens opgaver ved tavlemøder.
I Kreditor varetages blandt andet følgende opgaver med udgangspunkt i de processer, der er beskrevet i Epicentret.
Det betyder blandt andet, at Kreditor håndterer ca. 950.000 købsfakturaer og 107.000 rejseafregninger hvert år. Det understøtter vi blandt andet ved at arbejde i processer og løbende optimere kvaliteten, effektivisere og automatisere arbejdsgangene.
I Kreditor har vi et tæt samarbejde med vores robotudviklingsteam. Medarbejderne og vores produktudvikler er med til at udpege processer, som kan være særligt tunge, standardiserede processer, og hvor der med fordel kan anvendes en softwarerobot. På den måde frigøres vigtige ressourcer til andre opgaver. Det betyder, at vi blandt andet har udviklet en softwarerobot, der tager sig af valutaopdateringer samt robotter, der kan håndtere udvalgte E-bilag og DDI’er. Robotterne hjælper med at håndtere disse bilag fra modtagelse i IndFak, overførsel til Navision og til de er afregnet i banken.