Bemyndigelseserklæringen giver Statens Administration overblik over, hvilke personer der har bemyndigelse til at disponere på vegne af jeres institution til anvisning af indtægter, udgifter og andre forhold af betydning for jeres driftsaktiviteter.
Der findes en bemyndigelseserklæring for henholdsvis standardydelser og tilkøbsydelser. Det er et krav, at alle institutioner indsender en bemyndigelseserklæring i forbindelse med standardydelser. Bemyndigelseserklæring for tilkøb er dog kun relevant for institutioner med tilkøbsydelser på økonomiområdet.
Bemyndigelseserklæringen er gældende, hvor det er muligt at bestille opgaver ved Statens Administration, som ikke er understøttet af et systemteknisk godkendelsesflow. De mulige senarier er indarbejdet i bemyndigelseserklæringen. Bemyndigelseserklæringen er gældende hele året og ikke kun i forbindelse med periodeluk og årsafslutning.
Vælg den skabelon, der er relevant for jeres institution:
Det er jeres ansvar løbende at kontrollere, at bemyndigelseserklæringen er opdateret og fremsende ny bemyndigelseserklæring til Statens Administration til den e-mailadresse, der er oplyst i den relevante skabelon.
Bemyndigelseserklæringen er gyldig for ét år ad gangen. Gældende bemyndigelseserklæringer findes i Kundeportalen på fanen 'drejebøger' under punktet 'Regnskab'.
Statens Administration gør desuden opmærksom på, at bemyndigelseserklæringen ikke erstatter kontroller i jeres institution, og dermed fritages I ikke for fire-øjne-princippet. I skal selv forestå interne kompenserende kontroller i henhold til egen regnskabsinstruks.
Læs mere om funktionsadskillelse på Økonomistyrelsens hjemmeside
E-mail: regnskab@statens-adm.dk
Telefon: 3392 9800