Statens Administration har udarbejdet nye blanketter til honorarudbetalinger til sikring af ensartethed i sagsbehandlingen. Formålet er at skabe større kvalitet og effektivitet i håndteringen af honorarer. Derudover er der foretaget ændringer af blanketten ’Anmeldelse af fratrædelse’ i Lønportalen.
Der er udarbejdet en ny blanket til dansk honorar. Den bruges både til at oprette honorarmodtageren og til at indberette selve honoraret. Blanketten følger den almindelige afleveringsfrist.
Klik her for at se afleveringsfrister til Statens Administration
Der er udarbejdet en ny blanket til indsendelse af honorar med udenlandsk udbetaling. Blanketten indeholder oplysninger til oprettelse af honorarmodtageren, udenlandske betalingsoplysninger og selve honoraret.
Hvis honoraret er aftalt i udenlandsk valuta, eller hvis det skal udbetales tidligere end næste ordinære lønkørsel, behandles blanketten som en straks-bestilling. I sådanne tilfælde skal der ikke indsendes en aconto-bestilling. Ved honorarer i dansk valuta skal blanketten derimod følges op med en aconto-bestilling, hvis honoraret ønskes udbetalt tidligere end næste ordinære lønkørsel.
Hvis honoraret ikke er aftalt i udenlandsk valuta, eller det ikke skal udbetales tidligere end næste ordinære lønkørsel, følges den almindelige afleveringsfrist.
Blanketten ’Anmeldelse af fratrædelse’ er udvidet med felter om fratrædelsesgodtgørelse/-beløb. Det betyder, at I nu skal angive følgende på blanketten:
Har I spørgsmål til blanketændringerne i Lønportalen, er I velkomne til at kontakte loen@statens-adm.dk.
1. Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12 eller 17 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1 og 3 måneders løn.
§ 7 U. Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.
Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at
2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.
Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Kundebetjening
Tlf.: 3392 9800
Regnskab:
regnskab@statens-adm.dk
Løn og refusion:
loen@statens-adm.dk