Lad Statens Administration beregne feriepengeforpligtelsen for jer

Hvis I ønsker at få beregnet feriepengeforpligtelsen af Statens Administration med udgangspunkt i gennemsnitsmetoden, skal I indsende blanketten ’Løn: Indberetning af feriepengeforpligtelser’ i Lønportalen.

Vær opmærksom på, at blanketten skal være Statens Administration i hænde senest den 30. december 2025. Beregningen foretages og sendes tilbage til jer senest den 9. januar 2026 under forudsætning af, at blanketten er modtaget rettidigt.

Gennemsnitsmetoden

Feriepengeforpligtelsen registreres ud fra den gældende vejledning om beregning og bogføring af feriepengeforpligtelsen.

Ved gennemsnitsmetoden tages der udgangspunkt i, at den enkelte medarbejder i gennemsnit har 9,5 feriedage til gode. Som det tidligere har været gældende, skal der foretages en sandsynlighedsvurdering af, hvorvidt anvendelse af 9,5 feriedage i beregningen giver et retvisende billede af feriepengeforpligtelsen for den givne institution.

Der henvises i øvrigt til Økonomistyrelsens vejledning af december 2025 ’Den regnskabsmæssige håndtering af feriepengeforpligtelsen’, hvori det beskrives, hvorledes feriepengeforpligtelsen håndteres i henhold til den nye ferielov.

Læs mere om årsafslutning