Center for Tilsyn og Jura (CTJ), der varetager Finansministeriets departementale tilsyn med blandt andet Statens Administration, har afgivet sin årlige tilsynsberetning til Statens Administrations kunder.
Center for Tilsyn og Jura (CTJ) udarbejder årligt en status på tilsynet med Statens Administration, som offentliggøres til brug for vores kunders information og egen opfølgning på brugen af Statens Administration.
Tilsynet vælger årets tilsynsaktiviteter ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. For 2023 har tilsynet gennemført opfølgning på tidligere tilsynsbemærkninger og gennemgang af udvalgte nøglekontroller inden for hovedområderne løn- og regnskabsmæssige udbetalinger, brugerrettighedsstyring samt informationssikkerhed, GDPR og SAM som databehandler.
Der er ved tilsynets opfølgninger og gennemgange fremført tilsynsbemærkninger og anbefalinger, som bidrager til yderligere at styrke de interne forretningsgange og kontroller i Statens Administration.