Ændret funktionalitet i Navision Stat betyder, at Statens Administration ændrer proces for tilbagedatering af rejseafregninger i RejsUd i forbindelse med periodeluk og årsafslutning.
Statens Administration vil fremover følge Økonomistyrelsens anbefaling om at angive dato for afrejse direkte i RejsUd. Derved bliver afstemningen mellem RejsUd og Navision Stat korrekt, og det undgås, at der indberettes fejlagtig information til SKAT.
Den ændrede proces betyder, at det fremover er institutionens rejsekontrollant og/eller godkender, der er ansvarlig for, at datoen i RejsUd stemmer overens med bogføringsdatoen i Navision Stat. Når afregningen bogføres i Navision Stat med den valgte dato, vil den automatisk fremgå af den ønskede periode eller år.
Se i øvrigt, hvordan I daterer rejseafregninger i forbindelse med periodeluk og årsafslutning i Vejledning til årsafslutningen.
Læs mere om den ændrede funktionalitet i Navision Stat på Økonomistyrelsens hjemmeside