Snart lukker og slukker den gamle lønportal, og den nye er klar til at tage imod løn- og refusionsblanketter fra på mandag.
Som udmeldt i begyndelsen af december skifter Statens Administration til en ny lønportal. Fra mandag morgen den 19. december tages den nye lønportal i brug, hvor lønkunder fremover skal foretage deres indberetninger af løn- og refusionsblanketter. Den nuværende lønportal lukkes ned fredag den 16. december kl. 23.59.
Statens Administration ser frem til at tage den nye lønportal i brug og hjælpe lønkunderne godt på vej i brugen af det nye blanketsystem.
Brugere, der endnu ikke har adgang til den nye lønportal bedes kontakte egen brugeradministrator, som står for oprettelsen.
Få mere at vide om den nye lønportal på Statens Administrations hjemmeside. Her findes nye vejledninger samt svar på ofte stillede spørgsmål til processen og den nye portal.