Statens Administration har atter afholdt Forum for lønansvarlige i staten

Den 8. november mødtes Statens Administration og statslige lønansvarlige i konferencecenteret Bella Sky Copenhagen.

Her kunne deltagerne høre seks spændende interne og eksterne oplæg om alt fra ny ferielovgivning til uddatakontrol og resultaterne af en dugfrisk kundetilfredshedsmåling.

Det var et forum med stort engagement blandt de godt 100 deltagere på tværs af 19 ministerområder.

Forum for lønansvarlige i Staten er et netværk for kunder hos Statens Administration med henblik på dialog, videndeling og løbende udvikling af Statens Administration.

Næste møde afholdes i maj 2022.