Statens Administration har igen afholdt Forum for statslige regnskabschefer

28-04-2021
Statens Administration Regnskab

Den 27. april bød Statens Administration velkommen til regnskabschefer i staten. Også denne gang forgik det online via Skype.

Eftermiddagen bød på otte spændende interne og eksterne oplæg om alt fra håndtering af feriepengeforpligtelsen og ny registreringsramme til detaljerede KPI-rapporter som en ny service på vores Kundeportal.

Selvom det også denne gang foregik via Skype, var det en fornøjelse at opleve, at det ikke hindrer os i at få en rigtig god dialog.

Formålet med Forum for statslige regnskabschefer er, gennem en løbende og tæt dialog med kunderne, at sikre den fortsatte udvikling af Statens Administration, herunder særligt fokus på udviklingen af vores partnerskaber med kunderne gennem sparring og dialog.

Mere end 93 deltagere fra 16 forskellige ministerområder deltog for at høre oplæg og drøfte ydelser og leverancer fra Statens Administration.

Næste møde afholdes 28. oktober 2021.