12-03-2020
Statens Administration

Statens Administration fortsætter med vanlig drift

På baggrund af statsministerens opfordring til at sende alle offentlige medarbejdere, som ikke varetager kritiske funktioner, hjem, vil Statens Administrations medarbejdere også med virkning fra i morgen, fredag, arbejde hjemmefra.

Som kunde i Statens Administration er det vigtigt for dig at vide, at alle opgaver fortsat som udgangspunkt vil blive løftet som vanligt, ligesom telefonerne er åbne.

Afhængigt af situationens udvikling vil fornødne tilpasninger kunne ske. Alle ændringer vil blive meldt ud på hjemmesiden løbende (www.statens-adm.dk), så hold jer orienteret her.

Pas godt på hinanden!