Den 28. august 2019 stod Statens Administration klar til at byde regnskabschefer i staten velkommen i Den Sorte Diamant på Christians Brygge i København til en dag med forskellige interne og eksterne oplæg, sparring og dialog.
Formålet med forum for regnskabschefer er, gennem en løbende og tæt dialog med kunderne, at sikre den fortsatte udvikling af Statens Administration, herunder særligt fokus på udviklingen af vores partnerskaber med kunderne gennem sparring og dialog.
69 deltagere fra 17 forskellige ministerområder mødte op for at høre oplæg fra Statens Administration og drøfte ydelser og leverancer fra Statens Administration.
På dagen fyldte emner som opfølgningen på statens projekter for 2019 og den nye ferielovgivning. Vi oplevede en stor interesse fra kunderne og havde mange gode samtaler om blandt andet brugen af robotter og hvilke fordele vores kunder kan høste i den forbindelse. Statens Administration sluttede derfor også af med at invitere kunderne ind til en 3-timers seance sammen med vores robotudviklere og medarbejdere i Statens It for at høre nærmere om, hvad det er robotten kan og laver for Statens Administration.
12.30 – 12.40 Velkomst v. Trolle Klitgård Andersen, Direktør i Statens Administration
12.40 – 13.00 Opfølgning på SAM projekter 2019, afdelingschefers tilbagemelding samt KTU v. Trolle Klitgård Andersen, Direktør i Statens Administration
13.00 – 13:15 Status på ny ferielov og feriepengeberegning v. Erik Hammer, Kontorchef i Statsregnskab Moderniseringsstyrelsen
13.15 – 13.45 Status på den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender v. Erik Hammer, Kontorchef i Statsregnskab Moderniseringsstyrelsen
13.45 – 14.00 Ressortomlægning v. Per Helmer Roos , Kontorchef i Statens Administration
14.00 – 14.45 Kaffepause - Netværksdrøftelse
14.45 – 15.00 IndFak Robot v. Jan Melchiorsen, Kontorchef i Statens Administration
15.00 – 15.15 Nyt fra SAM Regnskab v. Jan Melchiorsen, Kontorchef i Statens Administration
15.15 – 15.30 Afrunding v. Trolle Klitgård Andersen, Direktør i Statens Administration