Statens Administrations planer fremadrettet

RPA (Robot Proces Automatisering) er en rejse, hvor vi konstant søger at udvikle og forbedre vores RPA setup. RPA er første skridt på vejen til at automatisere og effektivisere arbejdsgange i Staten.

Vi startede med et pilotprojekt i efteråret 2016, med en målsætning om at opnå god erfaring med teknologien og få tre robotter op at køre. Efterfølgende har vi arbejdet med at få defineret en passende model for udvikling og drift af RPA-løsninger, inkl., teknik, organisering, processer og governance.

På vores rejse har vi fået hjælp af konsulenter, dels fra Accenture og Deloitte, samt erfaringsudvekset og sparret med andre statslige og kommunale institutioner. 

Statens Administration er blevet vurderet ud fra Deloittes ”RPA Enterprise Operating Model”. Denne model vurderer på 8 forskellige områder, og giver dermed et 360 graders overblik over, hvor robust Statens Administration er på de forskellige områder (se nedenstående figur).