Årsafslutning 2019

Kunder hos Statens Administration finder her vejledningsmateriale og tidsplan om årsafslutningen 2019.

Årsafslutningen for 2019 vil blive gennemført efter de samme overordnede retningslinjer som årsafslutningen for 2018.


Det betyder, at perioden frem til 14. januar 2020 anvendes til afslutning af periode 12, mens anden halvdel af januar måned vil blive reserveret til færdiggørelse af periode 13.1. Endelig forbeholdes første uge af februar til væsentlige fejlrettelser, hvorefter der lukkes for al bogføring.

Statens Administrations tidsplan for årsafslutningen 2019

Statens Administrations tidsplan indeholder en beskrivelse af opgaver, der skal løses i forbindelse med årsafslutningen. Det er angivet, hvilke opgaver kunderne er ansvarlige for, og hvilke Statens Administration er ansvarlig for.

I kolonnen ”Ansvarlig” er felterne markeret med en farve

  • Er feltet rødt, er Statens Administration ansvarlig for opgaven
  • Er feltet grønt, er kunden ansvarlig for opgaven
  • Er feltet gult, er det både Statens Administration og kunden, som har ansvaret for opgaven

Opgaverne er beskrevet i den rækkefølge, de skal løses, og med angivelse af en dato eller periode, indenfor hvilken opgaven skal løses.

Såfremt opgaven er beskrevet i ”Vejledning om årsafslutning 2019” udgivet af Moderniseringsstyrelsen, henvises der til denne.

 

Regnskabserklæring for periode 12

For periode 12 udføres der en regnskabserklæring i lighed med sidste år. Det betyder, at der er følgende afvigelser i forhold til en normal periode:

Punkt 3, 6, 7 og 11 udskydes til periode 13

  • Punkt 4 og 5: Afstemning af moduler fastholdes i periode 12, mens kommenteringen af åbne poster, mv. udskydes til periode13
  • Punkt 10: Rapporten vedhæftes, mens kommentarer udskydes til periode13

Løn udarbejder alle punkter.