Forum for regnskabschefer

Forum for Regnskabschefer er et netværk for statslige Regnskabschefer, som er kunde hos Statens Administration, med henblik på dialog, videndeling og løbende udvikling af Statens Administration.

Forummet afholdes tre gange årligt, i marts, juni og september måned. Den praktiske facilitering står Statens Administration for, mens værtskabet går på skift mellem vores kunder.

Invitationen sendes direkte til regnskabschefer og regnskabsansvarlige i de departementer og underliggende institutioner, der er en del af vores kundegruppe.

Formålet med Forum for Regnskabschefer er, gennem en løbende og tæt dialog med kunderne, at sikre den fortsatte udvikling at Statens Administration. På forummet vil ændringer til ydelser og leverancer blive drøftet, samtidig med at vi får udviklet vores partnerskab med jer. Desuden vil der blive arrangeret både interne og eksterne oplæg omhandlende aktuelle emner.

Hvis du ønsker at blive en del af netværket eller har input til relevante emner eller oplægsholdere, kan du kontakte vores controllerteam.