Om at arbejde i Statens Administration

Medarbejderne siger om deres arbejdsplads, at der er en flad organisationsstruktur og at to dage sjældent ligner hinanden.

 

Jeg har næsten været med fra starten på Statens Administrations opstart i Hjørring. Det har været en spændende og lærerig periode med mange forandringer og interessante og dygtige kollegaer. Det har været en tid præget af stort gå-på-mod og løbende forbedringer. 

Carsten, medarbejder i Løn

Der er stor forskellighed hvad angår uddannelse og erfaringsgrundlag. Og det er der stor respekt omkring. Du møder aldrig ”det plejer vi ikke her”, men der er altid stor åbenhed og gensidig respekt. Hvis du har en god idé til opgaveløsningen, så bliver der altid lyttet.

Lydia, jurist i Direktionssekretariatet

Du får masser af gode kollegaer - herunder software-robotter, som pænt tager deres del af de trælse opgaver. Jeg synes, at teamwork-ideen lever fuldt ud. Hos os får du rig mulighed for at deltage i kundemøder, få indflydelse på dine opgaver og så er der tal og regnskab i lange baner. 

Lone, teamleder i Regnskab

Da Statens Administration er en ung organisation er der store muligheder for at få indflydelse på egne opgaver og være med til at skabe den kultur og de rammer, vi alle sammen arbejder i. Arbejdsdagene er fyldt med en masse forskellige opgaver, stor faglighed og højt tempo - og man kommer aldrig til at kede sig.

Camilla, projektudvikler i Kunder og Kvalitet